xWDM kursus for netværksansvarlige
Kursus i xWDM
ltectra tilbyder en enestående mulighed for at få dybere indsigt i xWDM på vores skræddersyede kurser. Vi hjælper din virksomhed med at undervise jeres netværksansvarlige, som søger dybere indsigt i netværksteknologien. Vores tekniske team tilbyder et kursus for dig, som varetager netværksansvaret i din virksomhed. Det kan være netværksarkitekter, netværksteknikere eller noget tredje.
Er du nysgerrig i at få teknisk indsigt?
Findes der flere forskellige konnektorer? Og flere forskellige fibre? Hvilke processer forekommer inde i et optisk modul? Hvordan er det muligt at transportere store båndbredder, som 10Gbps/100Gbps/800Gbps, i en eller flere kanaler – via ét fiberpar?
Bliv klogere på xWDM
Deltag i et informativt kursus med andre kollegaer fra branchen, og udvid din forståelse for teorierne bag de forskellige typer af fibre og moduler.
Undervejs lærer du, hvor man skal benytte hvad. Vi ser på muligheden for at optimere kommunikationen gennem optiske kabler ved at installere MCPC, MPLC og FWDM/CWDM/DWDM. Som afslutning ser vi på de forskellige elementer i et aktivt DWDM-system, der kan transportere signaler over adskillige hundrede kilometer.
Har I et særligt ønske til kurset?
Vi skræddersyr kurset så det passer til jeres organisation (med op til otte deltagere) og afholdes hos Itectra, online eller hos jer.