Optisk Infrastruktur
WDM øger båndbredden på sort fiber med op til faktor 80!
Optisk Infrastruktur er vores fælles betegnelse for WDM-systemer (Wavelength Division Multiplexing) og optiske transceivere – designet til at give optisk netværksupport til Ethernet- og Fiber Channel- kommunikation.
WDM-teknologien er både et sikkert og økonomisk alternativ til sort fiber. Trafikken i et WDM-system transmitteres via forskellige kanaler i samme fiber. De forskellige data bliver transmitteret, i hver deres kanal, der fungerer helt uafhængigt af andre kanaler i WDM-systemet.
Vi tilbyder rådgivning og design af WDM-netværk med fokus på driftssikkerhed, skalerbarhed og Pay-as-you-Grow arkitektur.
Passiv WDM øger kapaciteten på sort fiber
Med passive WDM-systemer kan I øge kapaciteten på sort fiber, uden at investere i ekstra fiberforbindelser. Samtidig sikrer I skalerbarheden og fleksibiliteten for fremtidige udvidelser.
Et passivt WDM-system er filtre uden strøm og FAN, som multiplekser og demultiplekser data, der transmitteres over fiberen. Filtrene supporterer både CWDM- og DWDM-teknologi med op til henholdsvis 16 og 80 kanaler. Et CWDM-system kan udbygges med yderligere 16 DWDM-kanaler (via to CWDM kanaler) til en samlet 30 kanalers hybridløsning.
Planlægningen og implementeringen af et passivt WDM–system er nemt og kan implementeres ’on-the-fly’ med kanalspecifikke SFP’ere.
I forhold til hvad det koster at etablere ny sort fiber, kan du med WDM øge kapaciteten på en eksisterende sort fiberløsning for en forholdsvis beskeden investering
Aktiv WDM sikrer trafikken på afstande op til 2000 km
Aktive WDM–systemer kan transmittere multiple 10Gb, 40Gb, 100Gb og 400Gb links parallelt med lavere båndbredder og andre protokoller som Fiber Channel, på afstande op til 2000 km.
Med indbyggede transpondere og muxpondere konverteres multimode- og singlemode-signaler til DWDM-kanaler, som kan monitoreres i realtid.
Layer 1 kryptering kan tilføjes på klient- eller linjesiden og kræver mindre båndbredde og er stærkere end traditionelle MACSec (Layer 2) og IPSec (Layer 3) protokoller.
Itectra er Infinera Gold Partner
Itectra er Infinera Gold Partner med følgende certificeringer:
- Infinera Certified System Engineer (ICSE)
- Infinera Certified Solutions Architect (ICSA)
- Infinera Certified Product Specialist (ICPS)
- Infinera Certified Deployment Technician (ICDT)
Bred portefølje af transceivere
Itectra tilbyder en bred portefølje af optiske moduler til Ethernet, FTTx, OTN og Fiber Channel, som bruges i alle variationer fra Data Center Interconnect (DCI) til service provider- og enterprise netværk samt i servermiljøer.
Vi tilbyder rådgivning og specialdesign af løsninger, som understøtter de mest avancerede netværksdesign med hastigheder på 1Gb til 400Gb Ethernet og 8Gb til 32Gb Fiber Channel kompatibel til forskellige netværksproducenter.
Alle moduler er fremstillet af komponenter af højeste kvalitet fra ledende producenter og i overensstemmelse med relevante standarder.
Test & Måling
Test og måling er afgørende og hjælper med hurtigt samt effektivt at vurdere kvaliteten af fiber, netværk og tjenester. Vi har stor erfaring inden for optisk infrastruktur, og vi tilbyder branchens mest brugervenlige løsninger, som er designet til at imødekomme alle behov, når det kommer til fejlfinding, validering og dokumentation af fiberoptiske netværk.
Porteføljen dækker alt fra rødlyskilder/VFL, inspektion, OLTS og OTDR til mere avancerede tests som dispersion, spektrum-analyse og Ethernet- og protokoltests (1G-800G).
Itectra er EXFO Partner og tilbyder rådgivning samt support inden for håndholdte testinstrumenter, laboratorie- og produktionsudstyr, fibermonitorering, 4G/5G-test og service assurance løsning.