Transceiver-løsninger til forretningskritisk infrastruktur
Itectra leverer transceiver-løsninger til indholdsleverandøren Waoo med over 300.000 kunder.
Waoo har med over 300.000 kunder et solidt tag i fibernet-, telefoni– og tv-markedet i Danmark, hvor de siden introduktionen i 2010 har formået at skabe glade kunder i store dele af Danmark. Særligt forretningen omkring fibernet er vigtig for Waoo.dk, hvor man vægter stabilitet som en vigtig konkurrenceparameter. Dette er ligeså en af grundene til, at Waoo.dk er blevet kåret som Danmarks bedste internet 7 år i træk.
I Waoo teknik servicerer og producerer vi indhold (TV, internet, streaming og telefoni) til vores partnere, som leverer servicen videre til kunder i det meste af Danmark.
Forretningskritiske datacentre og landsdækkende netværk
“Vi drifter en forretningskritisk infrastruktur, og har derfor behov for en leverandør der har samme tilgang til teknik og service som os. Itectra har fra dag et været behjælpelig med at rådgive og udvikle netop de transceivere vi har brug for i vores miljø,” fortæller Head of Operations Mikael Vernersen fra Waoo.
“Vi har benyttet Itectras kompetencer på en bred vifte af forskellige transceiver-løsninger, både til vores datacentre og øvrige landsdækkende netværk,” fortsætter Mikael Vernersen.
Langvarigt samarbejde
Waoo og Itectra har igennem de seneste 7 år haft et tæt samarbejde om udviklingen og leverancen af optiske transciever-løsninger til Waoo’s forretningskritiske netværk som håndterer indhold af TV, internet, streaming og telefoni til mere end 300.000 kunder.
“Som driftsorganisation er det altafgørende at have tillid til sine leverandører, og det har vi til Itectra. Lige fra bestilling, til levering og evt. fejlretning, som for øvrigt er yderst sjældent. Hvis det skulle ske, står Itectra altid klar med en hjælpende hånd – det er tillid og service,” udtaler Head of Operations Mikael Vernersen fra Waoo.
Kontakt os eller lad os kontakte dig
Må vi være jeres næste succeshistorie?
Kontakt Itectra og få en gennemtænkt og driftssikker løsning, der gør forretningskritisk IT-infrastruktur mindre kritisk for jeres forretning.