Mangedobling af båndbredde og distance på multimode fiber
Frederikssund Kommune undgik at lægge ny fiber ved at mangedoble kapaciteten på sin eksisterende multimode fiber ved hjælp af Multi-Plane Light Conversion.
”Med borgernes evige higen efter øget båndbredde, måtte Frederikssund Kommune øge deres kapacitet mellem Skibby Bibliotek og den nærliggende Marbæk Skole. Indtil 2019, havde forbindelsen leveret 100 Mb over en 1096 meter OM1 (62,5 µm/125 µm) forbindelse,” fortæller Netværkspecialist Brian Christian Andersen fra Frederikssund Kommune. ”Ved hjælp af 1310 nm Boosters i hver ende, kunne vi få forbindelsen op på 250 Mb, men derover begyndte hastigheden at svinge voldsomt.”
Kommunen troede, at den eneste mulighed for at få yderligere båndbredde, var at lægge en ny bekostelig singlemode fiber på strækningen.
Nyeste teknologi øger kapaciteten på multimode fiber
Som et lovende alternativ til ny fiber, fandt Brian Christian Andersen og Itectra frem til den MPLC-baserede (Multi-Plane Light Conversion) AROONA løsning fra Cailabs – verdens førende leverandør af MPLC, med over 15 registrerede patenter.
I tæt samarbejde med Cailabs, designede og præsenterede Itectra den passive AROONA-løsning, for Frederikssunds Kommune. Med denne løsning kan kapaciteten på multimode fiber (OM1 – OM5) potentielt øges til 10 Gb over afstande op til 10 km ved at eliminere modal dispersion i fibrene.
”Efter designoplæg fra Itectra, blev vinterferien 2019 benyttet til at installere et passivt setup baseret på Star 2 og Reach Extender fra Cailabs AROONA portefølje,” udtaler Brian Andersen.
”MPLC er en interessant metode for at mangedoble både båndbredde og distance på multimode fiber ved at eliminere modal dispersion i systemet. Det har været en spændende opgave at hjælpe Frederikssunds Kommune, som den første MPLC-kunde i Norden, med at opgradere dele af deres multimode netværk til dagens og morgendagens kapacitetsbehov,” siger Thomas Thorbjørnsen, Netværkskonsulent hos Itectra.
Fremtidige udvidelser
Med udgangspunkt i installationen mellem Skibby og Marbæk – med øget kapacitet til 1 Gb forbindelse – forventer Frederikssund Kommune udvidelser på sigt, herunder opgradering af samme strækning til 10 Gb.
”Samtidig ser kommunen, i samarbejde med Itectra, på at installere AROONA flere andre steder i vores netværk, hvor vi har kapacitetsproblemer på eksisterende multimode forbindelser,” udtaler Brian Christian Andersen. ”Det er yderst interessant at være ’first mover’ i Norden på en teknologi som MPLC.”
Kontakt os eller lad os kontakte dig
Må vi være jeres næste succeshistorie?
Kontakt Itectra og få en gennemtænkt og driftssikker løsning, der gør forretningskritisk IT-infrastruktur mindre kritisk for jeres forretning.